Forsikringsskade på bilen – hvad gør du nu?

Vi mennesker har ulykkesforsikringer, og biler har kaskoforsikringer. Ordet ”kasko” kommer af det spanske ”casco”, som faktisk betyder ”skibsskrog”. Casco dækker altså hele bilen – alt fra motor til kabine og chassis. Ved at have en kaskoforsikring er du godt dækket ind, hvis uheldet skulle være ude. Det giver en tryghed for de fleste at vide, så økonomien ikke behøver være den største bekymring ved eventuelle skader.

Alligevel er det et chok, hvis først uheldet sker. Hvis du ellers kører ordentligt og forsigtigt er risikoen selvfølgelig lav, men det er aldrig nogen garanti for, at du ikke i et sekund er lidt for uopmærksom. Derfor handler det om at finde et godt autoværksted, som kan hjælpe dig i nødens stund.

Det skal du gøre

Det første du skal gøre, er selvfølgelig at sikre dig, at situationen ikke eskalerer. Hvis det er sket ude på vejen, skal du sørge for at der ikke sker flere uheld, fordi du eller andre involverede holder i vejen for trafikken.

Dernæst skal du sikre dig, at der ingen personskader er. Er det et solouheld, er det kun dig selv og andre passagerer i bilen du skal bekymre dig om. Har der været andre biler involveret, handler det om at få udvekslet kontaktinformationer, eventuelt også på folk der har overværet uheldet. Ring altid 112 med det samme, hvis der er behov for det.

Når alt det akutte er overstået, skal du have fat i dit autoværksted. De kan hjælpe dig ved forsikringsskader, og med at give dig et overblik over hele situationen. Rådgivning ved forsikringsskade er nemlig altid en god idé, så du er sikker på, at der er styr på det hele, og du får skaderne dækket.

Det kan ske for selv den bedste

Det sidste du skal huske på er, ikke at blive ved med at slå dig selv oven i hovedet efterfølgende. Ja, det var sikkert en dum fejl fra din side, der var skyld i det. Eller noget, du ikke kunne have forudset. Men fejl begår vi alle sammen, og sjældent med vilje.

Og herregud – hvis en lille skade på bilen er det eneste, så går det hele altså nok. Det kan selvfølgelig være lidt af et hak i selvtilliden, hvis du ellers er en nogenlunde god bilist. Men du vil højst sandsynligt blive en bedre og mere opmærksom bilist i fremtiden på grund af skaden, og det kan være med til at forhindre værre uheld.